Undervisningsforløb
MANKO - ANNE MARIE PLOUG / GRAFIK (særudstilling)
Udbydes differentieret til alle klassetrin.
Oplev samtidskunstneren Anne Marie Plougs nyskabende tilgang til det grafiske værk. Her er materialet ligeså vigtigt som motivet, og det sanselige vægtes højt. Efter at have oplevet udstillingen, gennem dialog og kreative øvelser, er der mulighed for at forsætte forløbet i museets værksted. Inspireret af kunstnerens eksperimenterende teknikker skal eleverne her skabe deres egne grafiske tryk.
Det er muligt at booke følgende forløb:
1 times forløb: dialogbaseret undervisning med kreative øvelser undervejs,
2 timers forløb (værkstedsforløb): 1. time foregår i udstillingen med dialogbaseret undervisning og kreative øvelser. 2. time foregår i museets billedværksted, hvor eleverne får stillet en kreativ praktisk opgave relateret til det, de har lært og oplevet i udstillingen.
Udover at udvikle elevernes kompetencer til at opleve og analysere billeder giver undervisningsforløbet ligeledes eleverne kendskab til forskellige grafiske teknikker, ligesom eleverne under værkstedsdelen også lærer at anvende en grafisk teknik og udtrykke sig gennem egne producerede billeder.
Book et forløb ved at kontakte museets undervisningsansvarlige Signe Busk Nielsen på sbn.ks.bk@taarnby.dk eller tlf. 32 51 51 80.
UNDERVISNING I MODERNE GRAFISK KUNST
Udbydes differentieret til alle klassetrin.
Kastrupgårdsamlingens speciale er moderne grafisk kunst. I museets udstilling af værker fra egen samling, er der rig mulighed for at udforske grafikken som kunstform. Her kan man opleve litografi, kobbertryk, linoleumstryk, træsnit, fotogravure og værker udført i mange andre grafiske teknikker. I undervisningsforløbet om grafik vil eleverne stifte bekendtskab med et udvalg af værker fra museets samling på over 7000 grafiske værker.
Det er muligt at booke følgende forløb:
1 times forløb: Eleverne bliver undervist i den grafiske kunsts spændvidde. Undervisningen er dialogbaseret, og der vil være indlagt forskellige praktiske øvelser undervejs.
2 timers forløb (værkstedsforløb): Efter en inspirationstur rundt i museets grafiske samling, forsætter forløbet i værkstedet, hvor eleverne sammen med stedets formidler udforsker en grafisk teknik. Eleverne vil skulle lave små grafiske værker ud fra en specifik grafisk teknik. Alt afhængigt af alderstrinnet kan det være træsnit, linoleumssnit, mosgummitryk, collografi, radering, frottage eller monotypi.
Udover at udvikle elevernes kompetencer til at opleve og analysere billeder giver undervisningsforløbet ligeledes eleverne kendskab til forskellige grafiske teknikker, ligesom eleverne under værkstedsdelen også lærer at anvende en grafisk teknik og udtrykke sig gennem egne producerede billeder.
Book et forløb ved at kontakte museets undervisningsansvarlige Signe Busk Nielsen på sbn.ks.bk@taarnby.dk eller tlf. 32 51 51 80.
SKULPTUR(TUR)
Udbydes differentieret til alle klassetrin.
Dette forløb fokuserer på skulpturerne omkring Kastrupgårdsamlingen. Hvad er en skulptur, og hvilken betydning har den for et sted? Sammen med museets underviser undersøger eleverne museets skulpturer ud fra kategorier som størrelse, form og materialer og taler om kunst i det offentlige rum. Undervejs laver eleverne skitsetegninger. Forlænges forløbet med et besøg i værkstedet, får eleverne til opgave at formgive deres egen skulptur, der forholder sig til et specifikt sted.
Det er muligt at booke følgende forløb:
1 times undervisningsforløb: - dialogbaseret undervisning ude foran museets skulpturer samt skitsetegning og andre praktiske øvelser.
2 timers undervisningsforløb (værkstedsfoløb): - Den første time foregår ude foran museets skulpturer med dialogbaseret undervisning og forskellige praktiske øvelser undervejs. I næste time forsætter forløbet i værkstedet, hvor eleverne arbejder med produktion af egne skulpturer.
Udover at udvikle elevernes kompetencer til at opleve og analysere skulpturer giver undervisningsforløbet ligeledes eleverne kendskab til forskellige skulpturteknikker, ligesom eleverne under værkstedsdelen også lærer at fremstille en skulptur og udtrykke sig gennem egne producerede skulpturer.
Book et forløb ved at kontakte museets undervisningsansvarlige Signe Busk Nielsen på sbn.ks.bk@taarnby.dk eller 32 51 51 80.
AMAGERKATTEN
Forløbet henvender sig primært til børnehavebørn og indskolingen.
Hjælp Kastrupgårdsamlingens legeskulptur, ’Amagerkatten’, med at finde mus og potespor, der gemmer sig rundt omkring på museets inde- og udearealer. Før jagten på mus og potespor begynder, møder børnene museets underviser ved skulpturen. Her oplever børnene ’Amagerkatten’ gennem leg og hører historien om den ganske særlige kat. Forløbet kan kombineres med et værkstedsbesøg, hvor børnene formgiver der egen mus i ler.
Det er muligt at booke følgende forløb:
45 min. undervisningsforløb: - dialogbaseret undervisning og leg ved legeskulpturen ’Amagerkatten’ og på museets udearealer.
1,5 times undervisningsforløb (værkstedsforløb) - De første 45 min. foregår ved legeskulpturen ’Amagerkatten’ og på museets udearealer, hvor fokus ligger på dialogbaseret undervisning og leg. De næste 45 min. forsætter forløbet i værkstedet, hvor børnene formgiver deres egne mus i ler.
Book et forløb ved at kontakte museets undervisningsansvarlige Signe Busk Nielsen på sbn.ks.bk@taarnby.dk eller 32 51 51 80.